Selvfølgeligt er jeg da jaloux på de der bloggere, som tjener gode penge og får alting gratis, fordi alle vil have omtale. Selvfølgelig! Jeg sidder her og skal finde mig et job, fordi jeg ikke kan få SU'en til at række, og det der er spændende, er enten umuligt at arbejde med pga. tider eller fordi det er ulønnet. Selvfølgelig har jeg prøvet at blogge om mode og tage billeder af mig selv - jeg har endda fået min lillebror til det! - men efter et par måneder uden succes, gad jeg ikke mere. Selvfølgelig vil jeg have succes og blive anerkendt, hvem vil ikke? Dem der siger nej, siger det kun, fordi de ikke tror de vil blive anerkendt, og derfor ikke vil prøve. Selvfølgelig glæder jeg mig på min venindes vegne, fordi hendes blog går fuldstændigt fantastisk efter kun 10 måneder! Selvfølgeligt ville jeg ønske det var mig. Var jeg dog bare socialt anlagt, og vidste folk bare lidt hvem jeg var i forvejen, ville det sikkert være lettere. Havde jeg dog bare penge til lækkert tøj, sko, smykker og hår, ville det sikkert også hjælpe. Selvfølgelig har jeg jo en pæn opsparing, som jeg vælger ikke at bruge på pænt tøj, så det hele er også min egen skyld. Selvfølgelig er det bare tanker, og slet ikke noget der fylder i mit hoved. Hele tiden. Selvfølgelig er succes tiltrækkende! Jeg kunne godt. Selvfølgeligt er der andre ting jeg gerne vil, ellers havde jeg jo satset på et bloggerliv, men det har jeg altså ikke. Selvfølgelig har jeg selv en blog, men den er til mig og ikke de andre. Selvfølgelig kan andre se den, men det er indersiden af mit hoved og ikke mig udefra der er herinde.