Jeg er så lykkelig, og mit liv er godt. Der er aldrig hændt mig noget forfærdeligt. Ingen mobning, ingen dødsfald, ingen tæsk, ingen uheld, ingen traumer, ingenting. Småting har været frustrerende, ja, men det er ingenting i forhold til hvad andre oplever.
Jeg venter og venter på den dag, hvor det går galt. Når det er min tur til at opleve smerte. Jeg tror det bliver slemt, for jeg har en kun oplevet godt, og nu er det snart tid til det onde. Jo mere jeg venter, og mere angst bliver jeg. Jo længere tid der går, jo værre bliver det. Det knuser mig.