Jeg kan ikke skrive romantiske romaner og lykkelige slutninger. Jeg føler at der bor noget ondt og skummelt i mit hoved, som ikke passer til resten af mig. Jeg vil ikke kunne skrive alt ned, for hvad vil de ikke sige - min familie, venner, kæreste, alle bekendte. De ville være stolte over mine forfatterevner, indtil det gik op for dem hvad der rent faktisk bliver skrevet ned. De vil tro jeg er skør, men det er ikke mig, det er dem. Jeg ser forvrængede mennesker, legemsdele viklet ind i hinanden, skabninger og lyde, og deres modbydelige handlinger. Det er de mennesker der har placeret sig i den mørke side af mit hoved. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere dem. De vil gerne ud, men jeg ved ikke om det er en god idé.