I Straffeloven omtales aktiv dødshjælp (i loven kaldet drab efter begæring) og assisteret selvmord:

§ 239: Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.

§ 240: Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Der skal ved straffens fastsættelse lægges vægt på oplysninger om gerningsmanden, herunder tages hensyn til dennes bevæggrunde til gerningen:

§ 82: Ved fastsættelse af straf skal det i almindelighed indgå som formildende omstændighed, at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse, eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen.

§ 83: Straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

Palliativ behandling, der sommetider også omtales som passiv dødshjælp er reguleret i Sundhedsloven og lov om patienters retsstilling.

Sundhedsloven § 25, stk. 3: En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertelindrende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Dette gælder altså kun, hvis patienten er uafvendelig døende, og hvis patienten giver samtykke. Er patienten inhabil, og dermed ikke i stand til at afgive samtykke, er det op til lægen at handle i patientens interesse.

For uafvendeligt døende patienter, der er inhabile, gælder det ifølge Sundhedsloven § 25, stk. 2, at:

Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling jf. § 17, stk. 3)